9. februar 2010

Tantra er mere end tantra

Vi er en stak atomer, som udgør en struktur hvor refleksiv bevidsthed kan rummes. Vi har ingen grund til at antage at denne bevidsthed er den højeste i universet, men vi har heller ikke noget belæg for at påstå at den ikke er. Det væsentlige er at denne bevidsthed har indbygget et evolutionært princip, en iboende drift  som søger stadigt højere og dybere, indad og udad. Frihed er genkende egoets strukturer for det de er, og autonomt og bevidst forholde sig til dem. Kærlighed er den tilstand man opnår når man ser ting uden egoets slør.  Frihed, tantra og kærlighed er tre navne for det samme, og der er mange flere navne: Gud, oplysning, højere vibrationer, oneness. Tantra er at kaste lys ind i alle egoets mønstre, så tantra er en af mange mulige veje til frihed.


Tantra kom til vesten som en måde at få et sjovere sexliv på. Mere sex, og i længere tid ad gangen. Og det er der jo slet ikke noget galt i. Senere er de mere spirituelle dimensioner kommet til, men mange af de vestlige tantriske mestre bygger stadig deres virke og lære på det sexuelle.
For eksempel hørte jeg for nylig et foredrag af Bernie Prior, en engelsk "modern tantric master", som har sin egen udgave af skabelsesberetningen, og sin vej til fuldkommen oplysning (nænsomt beskyttet som registreret varemærke). Hans skabelsesberetning handler om bevidstheden (Gud), som deler sig i det maskuline og feminine princip og tager bolig i menneskekroppe. Fra disse kroppe vil bevidsthederne lede efter lyset fra deres modpol, og når de har skimtet det, kan de - ved hjælp af tantriske teknikker - nå til oplyst tilstand.

Jeg har det simpelthen svært med de teorier som deler verden i to poler. Vi er først og fremmest mennesker, og jeg har altså mere tilfælles med en kvinde end med en vædder. Eller en han-makrel, uanset hvor maskulin den måtte fremtone. Der er risiko for at fare vild i forskelle, og derved overse andre blinde pletter og mørke huler i egostrukturerne. Derved kan tantra komme til at virke som sovepude, i stedet for for at være vejen til vågenhed.

Der er ikke noget galt i at se et maskulint og et feminint princip her i verden. Det udforskende overfor det bevarende, det rummende overfor det indtrængende, det ekspansive overfor det indhyllende. Problemet opstår  når man vil have kvinder til udelukkende at indeholder disse feminine principper, og mænd omvendt. Den spændetrøje er ikke nødvendig, for vi indeholder allerede det hele, allesammen - vi er bare ikke kommet lige langt med at udtrykke de forskellige aspekter.
Og der er ingen grund til at være betænkelig ved at udtrykke de modsatte kønsaspekter end dem der hører til eget køn: De biologiske forskelle er rigelig polaritet til at autentisk nærvær kan tænde den sexuelle gnist. Rigelig!