28. juli 2014

Samlytning: Sammen, i stilhed

Den som ikke forstår din stilhed, vil næppe kunne forstå dine ord. Elbert Hubbard

Hørelsen er altid aktiv, og der er ikke ret mange måder at slå den fra på. Man kan stikke fingre eller persilleduske i ørerne, men man kan alligevel sagtens høre hvad der sker omkring en. Men der findes en øre-sluknings-metode: Man kan snakke.
Det er tit brugt, mest som provokation eller joke: En som ikke vil høre en ordre eller opfordring, stikker fingrene i ørerne og råber "LA-LA-LA-LA-LA". Det er ikke nødvendigt at gøre det højt, for der er en mekanisme i bevidstheden som slår lytningen fra mens vi selv taler. Jeg er ikke sikker på at det er en generel mekanisme, som gælder alle mennesker, men langt de fleste kan kun en ting ad gangen: Lytte eller tale.

Når vi taler, lytter vi ikke til noget udenfor os selv, vi lytter til os selv. Øret kan fokusere, nøjagtigt som øjnene kan. Og vi hører det som er i fokus, og hørelsen filtrerer venligt og effektivt alt det andet væk.

Hvad betyder det egentlig for samtale? - Sam-tale. Vi er sammen, det er godt. Vi taler. Det er også godt, vi er sociale individer når vi taler og der er andre til stede, når vi er sammen med nogen. Det hedder ikke samlytning, og der findes ikke et begreb for at sidde og lytte til hinanden.

Lyt til to personer som taler sammen, sæt dig udenfor samtalen og betydningen af ordene, lad være med at prøve at forstå hvad de siger, bare lyt til stemmernes vekslende strømme og udbrud. Er der pauser, overhovedet? - er der tidspunkter hvor samtalen bliver langsommere, hvor der er luft mellem sætningerne og du ikke kan gætte hvem som siger den næste sætning? - eller er der iver, er der indskud, lyder der små hip og pip fra den som ikke taler, små signaler som siger "Ja, jeg ved hvad du vil sige, og nu jeg er klar til at sige det næste, og det har jeg faktisk været længe".
Den som pipper lytter ikke, man kan ikke pippe og lytte på samme tid - ikke engang et meget diskret pip.

Jeg tror der findes en anden måde at være sammen på. Hvor udgangspunktet er at man er stille sammen, men det absolut er tilladt at sige det som falder en ind, de tanker og indfald som opstår i stilheden. Og hvor begge parter lytter til det, og lytter til den stilhed som ordene efterlader når de holder op. Lytter til at verden blev forandret, fordi der kom nogle ord ind, som ingen nogensinde før har hørt lige i den sammenhæng. Så bliver man hørt.
Og jeg tror egentlig at samtale går ud på at blive hørt, ikke på at tale.

23. maj 2014

Lyt til stilheden

Min bog er sendt til trykning. Den kommer tilbage i næste uge, og så er jeg parat til at sende den ud i verden.
Det er en stille bog, en lille, tyst bog - som både er koncentreret og letlæst. Måske mere koncentreret end letlæst, efter min betalæseres opfattelse.
Sådan kommer den til at se ud:

2. januar 2014

Formålsrettet lytning

Der er skrevet en større mængde musik som ikke indeholder lyd, som altså er stilhed. Mest kendt er John Cage's 4'33'', som er et klacerstykke i tre satser hvor der ikke spilles på klaveret overhovedet. Dels er nok det første værk som er fuldstændigt stille, dels har Cage ved flere lejligheder omtalt det som sit vigtigste værk. Det er blevet analyseret mange gane, og analyserne spænder lige fra at omtale det som "dybsindig zen-koan" og til at afvise det som "tom provokation". Siden har mange andre udforsket stilhed i musikalsk form, men John Dunn er mig bekendt den første som har skrevet et stille stykke for lyttere.
Værket "Purposeful Listening in Complex States of Time" (1997-98) er skrevet for lytteren, det er et partitur eller en node som man - som lytter - skal følge og udføre. Der indgår ikke andre musikere i værket. Dunn angiver meget præcist hvordan og hvornår man skal lytte og til hvilke lyde, og han bryder realtids-fornemmelsen ved at angive at lytte tilbage eller fremad i tiden. Jeg synes det er genialt tænkt, og det er et utroligt smukt partitur han har lavet. Der er 20 sider, som hver udgør en sats på 3 minutter.

En del af første sats, ca. 1 minuts lytning
Til hver sats skal lytteren finde en udendørs lokation med relativt begrænset baggrundslyd. Noderne og tallene angiver
  • højdem af de lydkiler, som man som lytter skal koncentrere lytning om (over, under eller i ørehøjde)
  • retning af lydkilderne, eller omni-direktionel lytning
  • nærhed til lydkilder
  • tidspunkt for lyd (klingende nu, fortidig/erindret eller fremtidig/forestillet)
Og derudover er der angivelser for hvordan overgangen fra en lytteposition til en anden skal udføres. 

Det er altså superdetaljeret, og nærmest umuligt at udføre "prima vista", ved første gennemlæsning, fordi partiturets detaljeringsgrad gør at jeg ikke kan nå meget andet end at læse partitur. Så, som ved så meget andet musik, man skal faktisk øve sig på det. Fascinerende. 
Og måske får man mest ud af det ved at lære noden udenad? - så langt er jeg ikke kommet med det. Endnu.

Links:
http://www.davidddunn.com/

18. december 2013

16 måder at lytte på

Den amerikanske komponist Warren Burt skrev i 2009 i blogindlæg om forskellige tilgange til lytning. Det var en præcicering af tidligere artikel hvor han havde beskrevet 3 forskellige lyttemetoder, og i indlægget gik han anderledes radikalt til værks: Han listede 16 måder at lytte på. Og selvom det er mange tilgange, så er det ikke ment som en udtømmende liste. Mange af lyttemetoderne minder iøvrigt om hinanden, og det er materialet, man lytter til, som udgør forskellen.

Men jeg synes det er spændende at nogle giver sig tid til at at liste sådan noget op, og derfor bringer jeg hans liste, i egen bearbejdning. Burts originale liste kan ses her.




  1. Tibetansk buddhistisk lytte-meditation. At være et med lydene omkring, lade dem være - og ikke fortolke eller forstå dem, hverken mentalt, emotionelt eller på anden måder.
  2. Videnskabelig lytning. Som en fuglekigger, hvoraf de fleste iøvrigt bruger ørerne mere end øjnene.
  3. Reduceret eller fokuseret lytning. Som en studietekniker, der skal lytte efter fejl på en indspilning eller ved en mikrofonopsætning, uden at blive påvirket af om det swinger fedt eller lyder godt. 
  4. Defensiv lytning. For eksempel at gå i naturen og lytte efter potentielt farlige dyr.
  5. Semiotisk lytning. At indstille ørerne så man hører de lyde som betyder noget. En cykelklokke bagved, på cykelstien - eller sin egen mobiltelefon blandt mange andre telefoner.
  6. Analytisk lytning. Den måde som er idealet for megen undervisning i musikkundskab og hørelære - at identificere akkordforløb, formstrukturer og skalaer.
  7. Dyb lytning - en specifik lyttetilgang som er udviklet af den amerikanske komponist Pauline Oliveros, nært beslægtet med den tibetanske lytte-meditation.
  8. Dirigeret, anvist lytning. Et specialtilfælde som Warren Burt har fundet et eksempel på i en komposition af David Dunn. Jeg vender tilbage til denne komposition i et senere blogindlæg.
  9. Normal musiklytning. En lyttemåde hvor man ikke er særligt koncentreret om musikken eller helheden, men af og til fokuserer på et fængende omkvæd, en bid af teksten eller et sejt fill. 
  10. Cinematografisk lytning - som vi lytter i en biograf. Jeg er ikke helt med på hvad Burt mener med dette, så jeg undersøger sagen og vender tilbage senere.
  11. Distanceret lytning. Man lytter på en måde så man bevarer en intellektuel eller ironisk distance til det som er.
  12. Praktisk, formålstjenlig verbal lytning - sådan som læreren gerne vil have en elev til at lytte, når han siger "Hør efter!"
  13. Holistisk linguistisk lytning - mere udvidet udgave af verbal lytning, hvor man også lytter til tonefald, særlige eftertryk, tøven og andre estrainformationer.
  14. Paranoisk/kritisk lytning. Her er man hele tiden opmærksom på om der kommer noget der kan tolkes i den retning som man er optaget af. En feminist som lytter efter noget der kan tolkes som patriarkalsk magtsprog, er et enkelt eksempel ud af mange. 
  15. Intern lytning. At høre en sang indeni hovedet, Eller lytte til de stemmer som fortæller dig hvad de næste lottetal bliver.
  16. Drømmelytning. Når lyde optræder i drømme, i særdeleshed når de drømte lyde er afledte af lyde som samtidigt klinger i natten. 

2. december 2013

Nyd stilheden

Overskriften refererer til denne blog. For der har været stille i en længere periode, og det vil jeg bestemt ikke love ikke vil ske igen. Men lige nu skriver jeg, og det har jeg planlagt at gøre et år ud i fremtiden. Om jeg så holder det, vil det kommende år vise.

Desuden refererer overskriften til et skift for bloggens fokus, fra noget til noget andet. Jeg ved ikke helt hvad fokus var før, men jeg har en ide om hvad jeg lige nu synes at fokus skal være fremover - og det er i hvert fald ikke det samme som de hidtidige indlæg har handlet om.  Fremover kommer det til at handle om lyd, lytning, hørelse, akustik, musik og stilhed. Måske i særdeleshed om stilhed.


Krigstuba, som er en japansk lytteanordning som lytter efter fjendtlige fly.
Kejseren inspiserer.

Det hænger selvfølgelig sammen med at jeg er begyndt at skrive en lille bog, "Lyt til stilheden", som jeg planlægger at udgive i februar 2014. Bogen handler overhovedet ikke om musik, men er snarere en indføring i forskellige måder at lytte på, som har stilheden som fælles fokus. Bloggen kommer længere omkring, og vil også komme til at handle om musik - især om den musik som ligger i grænselandet mellem musik og ... tjah... stilhed. Og det bliver ikke kun om John Cage.

Depeche Mode sang i 1980, i nummeret  "Enjoy the silence":  Ord er meget unødvendige, de kan kun gøre skade.
Jeg vil virkelig bestræbe mig på ikke at gøre skade med ordene i denne blog.

9. februar 2010

Tantra er mere end tantra

Vi er en stak atomer, som udgør en struktur hvor refleksiv bevidsthed kan rummes. Vi har ingen grund til at antage at denne bevidsthed er den højeste i universet, men vi har heller ikke noget belæg for at påstå at den ikke er. Det væsentlige er at denne bevidsthed har indbygget et evolutionært princip, en iboende drift  som søger stadigt højere og dybere, indad og udad. Frihed er genkende egoets strukturer for det de er, og autonomt og bevidst forholde sig til dem. Kærlighed er den tilstand man opnår når man ser ting uden egoets slør.  Frihed, tantra og kærlighed er tre navne for det samme, og der er mange flere navne: Gud, oplysning, højere vibrationer, oneness. Tantra er at kaste lys ind i alle egoets mønstre, så tantra er en af mange mulige veje til frihed.


Tantra kom til vesten som en måde at få et sjovere sexliv på. Mere sex, og i længere tid ad gangen. Og det er der jo slet ikke noget galt i. Senere er de mere spirituelle dimensioner kommet til, men mange af de vestlige tantriske mestre bygger stadig deres virke og lære på det sexuelle.
For eksempel hørte jeg for nylig et foredrag af Bernie Prior, en engelsk "modern tantric master", som har sin egen udgave af skabelsesberetningen, og sin vej til fuldkommen oplysning (nænsomt beskyttet som registreret varemærke). Hans skabelsesberetning handler om bevidstheden (Gud), som deler sig i det maskuline og feminine princip og tager bolig i menneskekroppe. Fra disse kroppe vil bevidsthederne lede efter lyset fra deres modpol, og når de har skimtet det, kan de - ved hjælp af tantriske teknikker - nå til oplyst tilstand.

Jeg har det simpelthen svært med de teorier som deler verden i to poler. Vi er først og fremmest mennesker, og jeg har altså mere tilfælles med en kvinde end med en vædder. Eller en han-makrel, uanset hvor maskulin den måtte fremtone. Der er risiko for at fare vild i forskelle, og derved overse andre blinde pletter og mørke huler i egostrukturerne. Derved kan tantra komme til at virke som sovepude, i stedet for for at være vejen til vågenhed.

Der er ikke noget galt i at se et maskulint og et feminint princip her i verden. Det udforskende overfor det bevarende, det rummende overfor det indtrængende, det ekspansive overfor det indhyllende. Problemet opstår  når man vil have kvinder til udelukkende at indeholder disse feminine principper, og mænd omvendt. Den spændetrøje er ikke nødvendig, for vi indeholder allerede det hele, allesammen - vi er bare ikke kommet lige langt med at udtrykke de forskellige aspekter.
Og der er ingen grund til at være betænkelig ved at udtrykke de modsatte kønsaspekter end dem der hører til eget køn: De biologiske forskelle er rigelig polaritet til at autentisk nærvær kan tænde den sexuelle gnist. Rigelig!

8. januar 2010

Hjerteknuseri

Og nu vi taler om metaforer... kan et hjerte egentlig knuses?
Et hjerte er en blød og varm muskel. Konsistensen er som en - lidt gummiagtig - vandmand, forestiller jeg mig. Ikke noget der bliver knust, nærmere  mast. Man siger bare ikke at man har fået mast sit hjerte.

Broken Heart
Knust er noget med at ting går i mange stykker. Ting skal være hårde for at man kan knuse dem... hårde som glas. Eller makroner. Et spejl?

Spejlet er måske baggrunden for metaforen om det knuste hjerte. Vi opdager pludseligt at den, vi elsker, er en helt anden person end den vi troede, eller at vedkommende slet ikke elsker os - og føler at hjertet bliver knust. Men egentlig var det spejlet rundt om hjertet, den blanke belægning af sukrede projektioner som vi havde bygget op, som blev knust. Tilbage er en blød, ubeskyttet muskel, der virker sårbar som en vandmand på varm asfalt.

Måske er det godt at få den belægning banket af. Selvom det føles ubehageligt, måske næsten ubærligt sårbart, så er det måske bedre at have hjertet frit og tilgængeligt end at have det pakket ind i en skrøbelig konstruktion af projektioner og romantiske forventninger.

2. januar 2010

Et nyt sprog for relationer

Vi bruger et særligt sprog for at fortælle hinanden hvordan man gør det der med parforhold.

Et par eksempler på det sprog som jeg mener vi ikke behøver mere:
"Mænd er fra Mars, kvinder fra Venus" (ikke så sært de har svært ved at forstå hinanden, vel?)
"Mænd og kvinder har hver sit kærlighedssprog" (de fleste af mine bekendte taler samme sprog, overvejende dansk).



Det er jo ikke så svært, det med parforhold. Det handler om at skrue ned for sit ego, dyrke rigelig sex, have masser af kropskontakt og iøvrigt indstille sig på at udvikle sig - sammen og hver for sig. Nyde de udfordringer som kommer, fordi enhver udfordring er et tilbud om at blive et klogere, rigere og kærligere menneske.

Irritationer, skuffede forventninger, jalousi og symbiotisk kvælningsdød er eksempler på nogle af de begreber som vi faktisk ikke har brug for længere.

"Vi skal tænde på hinanden". Nej, vi skal ikke tænde. Vi skal bare dyrke sex, skal vi, og masser af af det - vi skal jo ikke brænde. Når man brænder, risikerer man på et eller andet tidspunkt at brænde ud. Sådan siger metaforen, og metaforer har det med at få meget mere ret end man måske lige har lyst til.

Vi trænger til at få det sprog skiftet ud med at mere gennemtænkt sprog, som er beregnet på at anerkende de processer som indgår i relationer i en ny kultur. Nytænke metaforerne, så de understøtter forandring, udvikling og proces - og viser vej til de mentale strukturer der passer til et opdateret og levende parforhold.

10. juni 2009

Let's talk about ... sex

Samtale fremmer forståelsen. Og hvordan er det lige at vi snakker sammen?

Jo, hvis det er en once-in-a-life samtale, så har vi en plan. Altså første date eller jobsamtale, en snak som vi på forhånd ved aldrig kan gøres om. Nogle vil nøjes med at liste potentielle highlights i hovedet, mens andre vil udarbejde en detaljeret plan over mulige/ønskede/forventede emner og deres rækkefølge og indhold.



Men hvis vi kigger på de resterende 99% af de samtaler som vi indgår i, når vi fx taler med kæresten om hvordan dagen er gået? - forhåbentlig har vi ikke en mening om hvordan den efterfølgende samtale skal forløbe. Hvis vi havde, så ville alle samtaler forløbe stort set ens, for vores hjerne har en uvane med at skabe forventninger til og planer for fremtiden, som til forveksling ligner fortiden.

Så ideelt er vi rimeligt blanke, og svarer med det som tilfældigt kommer ud af munden. Tier lidt stille mens den/de andre samtalepartnere bidrager, og venter med at tale indtil vi igen mener at have noget som kan føre samtalen videre.

Vi går ud og ind af fokus, er nogle gange mere koncentrerede end andre - men er næsten altid parate til at blive 100% tilstede hvis snakken finder en spændende vinkel. I virkeligheden kan man bare koncentrere sig 100%, for så vil samtalen automatisk blive helt relevant - men det er en anden historie. Nogle gange bliver snakken lang, andre gang kort. Nogle gange dyb og intens, nogle gange sjov. Det er sjældent besluttet på forhånd, og en type samtale er ikke nødvendigvis bedre end andre.


Altså - den gode hverdagssamtale har ingen særlig indledning. Som regel intet konkret mål. Og ingen plan, ingen forventninger.


Sådan en tilgang er optimal i forhold til sex. Når det lykkes - og det er overhovedet ikke svært - oplever jeg et sprudlende, mangefacetteret og explosivt sexliv, hvor oplevelserne overgår enhver fantasi jeg lige kan komme op med. Det er så simpelt. Drop enhver forventning og plan, og svar på den første berøring med lige netop det som falder dig ind.

10. marts 2009

Det er upersonligt

Det var en sej og hård nød at få hul på: Erkendelsen af at mit parforhold bygger på upersonlig kærlighed.

At min kæreste kan erstattes af en anden er nogenlunde til at begribe, selvom jeg kan blive grebet af mild panik når tanken melder sig. Men oplevelsen af at jeg ikke er andet en en krop og nogle intentioner, som kan skiftes ud med en anden med nogenlunde samme karakteristika, var ikke helt let. For jeg vil jo gerne være uerstattelig, speciel, enestående.



Men "jeg" er en stak atomer som er dynget sammen i en pølse. Ikke noget særligt der. Det som jeg betyder er mine handlinger, altså de aftryk og udvekslinger som jeg lader min atomstak foretage.


Min kæreste og jeg er optagede af at udvikling, og derfor har vi valgt et parforhold hvor udvikling har højeste prioritet. En stor del af mine handlinger og udvekslinger foregår indenfor rammerne af forholdet - og så er det utroligt givende at disse udvekslinger fremmer udvikling.


Der er mere i upersonlig kærlighed end det upersonlige: Begrebet "Kærlighed". Efterhånden som jeg har opdaget oplevelsen af upersonlig kærlighed, skifter kærlighed form fra at være en følelse til at være en tilstand. En tilstand (eller position) af universel forbundethed, en tilstand som jeg har meget svært ved at skelne fra tilstanden "lykke". Og er det ikke er det samme?

Følelsen "kærlighed" mærker jeg mest i forbindelse med en tilknytning, men positionen "kærlighed" er ikke knyttet til noget eller nogen - det er en oplevelse af helhed og perfektion, som er altfavnende.




Billede fra Alycia.